Rent vand: vedligehold

Vedligeholdelse af rent og klart bassinvand er ikke særligt svært. Du skal blot følge Swim & Fun Scandinavia’s enkle 5-trins farvesystem:

   TRIN 1: Vand balancen (PH værdi)
 
   TRIN 2: Desinfektion (2B: vedligeholdende)
 
   TRIN 3: Klar Pool-algebekæmpelse
 
   TRIN 4: Flokning - klaring af vandet
 
   TRIN 5: Generel fysisk rengøring


TRIN 1 – Vandbalance (pH værdi)

Mængden af nødvendigt desinfektionsmiddel varierer og afhænger af om vandet har en neutral pH værdi. Det første trin er derfor altid at teste vandets pH værdi og evt. justere til neutralt niveau på mellem 7,0 og 7,4. Læs mere om justering af pH værdi under opstart her.


TRIN 2 – Desinfektion

Vandet i havebassinet skal holdes rent og klart, så poolen altid er et sikkert og sundt sted. at lege og køle af i, på en varm sommerdag. Partikler af snavs, sporer og bakterier bliver løbende tilført vandet fra omverdenen, og bakterier kan formere sig hurtigt i vand over 20 C. For at undgå dette benyttes desinficerende vandplejemidler.

De benyttede desinfektionsmidler er såkaldte oxidanter, der omfatter produkter baseret på hhv. klor og aktivt ilt (klorfri metode). Fælles for disse er at de skal tilføres vandet kontinuerligt.

Mængden af nødvendigt desinfektionsmiddel varierer og afhænger af flere faktorer. Højere doser er nødvendige til varmt vand samt pools, der er udsat for høj solbestråling. Det samme gælder jo mere poolen benyttes og når flere forurenende elementer såsom blade, græs, solcreme, kosmetik og hår kommer i poolvandet.

Klor metode

Langsomklor desinfektion til den løbende vedligeholdelse
Til vedligeholdelse benyttes Langsomklor tabletter som fastholder et passende klorindhold i vandet, så det hele tiden holdes rent og frisk. Tabletterne placeres i en børnesikret flydende kemikaliedispenser.

Tabletterne indeholder stabilisator, som modvirker nedbrydning fra solens UV-stråler. Afhængig af aktivitet og vejrforhold, tilsættes nye tabletter ca. én gang om ugen.

Klorindhold, overstabilisering og ”klorlås”
Det omgivende miljø kan variere meget, og vil påvirke vandet i bassinet. Derfor anbefales det periodevis at benytte Hurtigklor granulat (1701). Vandet holdes desinficeret ved et klorindhold på 0,5-1,0 mg/l. Indholdet af klor bør testes løbende med Test Strips (1537).

For at undgå en evt. overstabilisering og efterfølgende ”klorlås” bør en del af vandet løbende udskiftes i løbet af badesæsonen. I havepools sker dette ofte naturligt i forbindelse med leg og plask samt ved returskylning af et evt. sandfilter. Den naturlige fordampning fra bassinet tæller ikke med i denne forbindelse.

Klorfri metode

Vælger du den klorfri metode har du følgende to muligheder:

Desinficering med OxyChock, Aktivator og KlarPool
OxyChock granulat (Artikel 1784) er baseret på aktivt ilt. OxyChock skal altid benyttes sammen med Aktivator (Artikel 1735), der markant forlænger og forøger desinfektionseffekten fra aktiv ilt.

CombiTabs – en unik 3-fase brusetablet med aktiv ilt
CombiTabs er den ultimative plejetablet til klorfrit poolvand. Den unikke 3-fase brusetablet desinficerer alle urenheder og giver rent og klart poolvand.

Hvid fase Hurtig desinfektion med aktiv ilt.
Blå fase Forstærker og forlænger desinfektionen samt forebygger urenheder og belægninger.
Orange fase Modvirker udfældning af kalk og mineraler i vandet.

For at undgå afblegning af lineren, bør brusetabletten placeres i en flydende dispenser eller i poolens skimmer. Værdierne for pH og aktivt ilt bør regelmæssigt kontrolleres og justeres. Dette gøres let med en Swim & Fun Test Strip til måling af pH/aktiv Ilt (1538).

Bemærk Vælger du CombiTabs, anbefales det at chokbehandle vandet med OxyChock én gang ugentligt.


TRIN 3 – Klar Pool – algebekæmpelse

Sporer fra mikroorganismer transporteres gennem luften, og det kan ikke undgås, at de kommer i poolvandet. Det omgivende miljø – høj varme, meget regn og stor badeaktivitet, påvirker også udviklingen af belægninger i poolen. KlarPool forebygger at poolen bliver glat og får belægninger på bund og sider.

Du kan forebyggende dette med en ugentligt tilsætning af 0,5 dl. KlarPool pr. 10.000 liter vand.

KlarPool kan benyttes i kombination med både klor og klorfri metode

Har belægningerne allerede dannet sig på poolens bund og sider
Er der kommet belægninger på poolens bund og sider, skal poolvandet først desinficeres med en chokbehandling med hhv. Hurtigklor (1701) eller OxyChock (1784) inden KlarPool benyttes.


TRIN 4 - Flokning – klaring af vandet

Specielt sidst på sæsonen - eller efter ekstreme vejrlig med høje temperaturer i en længere periode, kan vandet opleves grumset. Helt små smudspartikler passerer gennem filtret, og synes umulige at rense op fra vandet med f.eks. n bundsuger.

Her kan det være nødvendigt at tilsætte et flokningsmiddel, som samler de små svævende uklarheder i større enheder, der nu bedre kan opfanges af poolens sandfilter eller med en bundsuger. I bassiner uden sandfilter vil uklarhederne i stedet bundfælde sig.


Flydende flokningsmiddel


Flydende flokningsmiddel kan benyttes både i pools med papirfilteranlæg og sandfilteranlæg.

Papirfilter
Pumpen skal være slukket mens flokningsmidlet fordeles bredt rundt i poolen. Efter 1-2 dage har svævepartiklerne bundfældet sig. Rengør nu poolens bund og genstart filterpumpen. Rens/udskift filteret.

Sandfilter
Tilsættes ved poolens skimmer mens pumpen kører. Efter 2-3 dage returskylles sandfilteret. Om nødvendigt gentages behandlingen.


Flocking Sticks


Flocking Sticks benyttes udelukkende i havebassiner med sandfilteranlæg. En Stick placeres i skimmeren, eller alternativt i pumpens forfilter. Den vil nu selv dosere flokningsmidlet i de følgende dage mens anlægget kører.

Bemærk Uklarheder i poolen skyldes meget ofte at vandets pH værdi er/har været for høj i en periode eller en organisk forurening.


TRIN 5 – Generel fysisk rengøring


Det er ikke nok kun at bruge kemiske vandplejemidler til at holde vandet frisk og indbydende. Det er også nødvendigt at filtrere vandet effektivt gennem pumpesystemet samt løbende at fjerne nedfald og urenheder fra vandet.

Større nedfald såsom f.eks. blade, græs o. lign. bør dagligt samles op med en overfladeketcher/skimmer. Bassinbunden bør jævnligt støvsuges - manuelt eller med en automatisk bundrenser, og når poolen ikke er i brug, bør den tildækkes med et termocover (sommercover som holder vandtemperaturen oppe) eller et vintercover, som kan ”låse” poolen af med wirelås.

Til dette brug findes en række praktiske Swim & Fun produkter, herunder bundstøvsugere, teleskopstænger, specielle overfladenet og bundnet mm. Brugen af dette udstyr mindsker behovet for kemisk vandpleje, og det mindsker desuden slitage på filterpumpen.

Se og læs mere om de forskellige redskaber til rengøring af bassinet under sortiment her.


Sitemap

Kundeservice

Telefonerne er åbne
Mandag-torsdag: 08.00-16.00
Fredag: 08.00-15.30

DANSK: +45 7022 6856
SVENSK: +46 0771-188 819




Swim & Fun Scandinavia ApS


Administration &
kundeservice

Ledreborg Allé 128K

DK-4000 Roskilde
Tlf.: +45 7022 6856
Mail: info@swim-fun.dk
CVR-nr. DK30530136

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag: 08.00-16.00
Fredag: 08.00-15.30
Lørdag - søndag: lukket

Serviceværksted &
returvare

Fagerholtvej 12
4050 Skibby
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.