Hvor placeres havebassinet bedst

Når du skal vælge placeringen af dit havebassin, er der flere punkter du bør tage højde for:

·      Mest mulig direkte sollys
·      Placering i læ for vinden
·      Afstand til træer og buske
·      Stabilt og plant underlag
·      Friplads omkring havebassinet

Mest mulig sollys
Dit havebassin bør placeres så det får mest mulig direkte sollys. Der er store forskelle i vandtemperaturen i et bassin som står delvist i skygge og et placeret i solen. Faktisk kan temperaturen variere fra 2 – 5 grader.

Placering i læ for vinden
Det er en god idé at placere bassinet et sted hvor der er mest mulig læ. Vinden afkøler vandet og øger varmefordampningen fra bassinvandets overflade.

Afstand til træer og buske
Bassinet bør placeres så langt fra træer og buske som muligt for at undgå direkte nedfald af blade i vandet. Det betyder mindre tidsforbrug på rengøring.

Stabilt og plant underlag
Både oppustelige plastbassiner og stålpools kræver et plant underlag. Især for stålvægspools, er det vigtigt at underlaget er helt plant og stabilt. Jo mere i vatter underlaget er, og jo hårdere det er, des mere stabil bliver selve poolen.

Skal havebassinet placeres et skrånende sted, anbefaler vi, at du udjævner jorden ved at grave af på det højeste sted ned til niveau med det laveste. Det giver det mest stabile underlag. Undlad altså at benytte den overskydende jord til at udjævne forskellen. Benyt et tyndt lag grus eller groft sand til at udjævne underlaget helt. Du kan også vælge at placere havebassinet på flisebelægning.

Ved anlæggelse af begge typer bassiner og pools, anbefaler vi, at du benytter et bunddække til beskyttelse af lineren.

Friplads omkring havebassinet
Der bør være god plads til at komme hele vejen rundt om poolen. Både fordi det bliver nemmere at holde bassinet rent og for at undgå vandsprøjt på huset eller f.eks. hækken. De midler der benyttes til at holde vandet frisk og klart kan, hæmme væksten af dine planter.

Dernæst kan det også være en god idé at overveje placeringen i forhold til dine naboer. Glade børn i vandleg kan sommetider være lidt højlydte!

Sitemap

Kundeservice

Telefonerne er åbne
Mandag-torsdag: 08.00-16.00
Fredag: 08.00-15.30

DANSK: +45 7022 6856
SVENSK: +46 0771-188 819




Swim & Fun Scandinavia ApS


Administration &
kundeservice

Ledreborg Allé 128K

DK-4000 Roskilde
Tlf.: +45 7022 6856
Mail: info@swim-fun.dk
CVR-nr. DK30530136

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag: 08.00-16.00
Fredag: 08.00-15.30
Lørdag - søndag: lukket

Serviceværksted &
returvare

Fagerholtvej 12
4050 Skibby
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.