8 ting som er værd at vide om pool varmpepumper

Hvorfor er en varmepumpe i det hele taget en god idé?

badesaesonEn varmepumpe forlænger din badesæson med flere måneder. Så snart den gennemsnitlige lufttemperatur når over varmepumpens laveste arbejdstemperatur (typisk +8°C for en standard varmepumpe), kan poolen åbnes for sæsonen. I Danmark betyder det i praksis, at du allerede kan komme igang med poolsæsonen midt i maj, og forlænge badesæsonen helt frem til midt oktober.

Vælger du en varmepumpe med højere kapacitet, og som er udviklet til at kunne arbejde i minus grader, kan du opnå en endnu længere sæson.

Det er dog her vigtigt at bemærke, at jo lavere lufttemperaturen er, jo mindre energieffektiv er varmepumpen. Opvarmningsgevinsten falder altså når lufttemperaturen falder.


Energiforbruget afhænger af varmetabet

Et sommercover med termofunktion er et "must have" når du installerer en varmepumpe.

Varmepumpens energiforbrug afhænger af, hvor godt poolvandet er isoleret mod varmetab – især om natten. Jo bedre isoleret, jo mindre energiforbrug.

En stålpool holder bedre på varmen end en stålramme pool eller plast pool.

En pool der er pakket ind – f.eks. i en træbeklædning, har mindre varmetab. Er poolen placeret i læ for vind, eller er den nedgravet, forbliver vandet varmt i længere tid. Og bliver overfladen beskyttet med et varmeisolerende cover, betyder det, at varmen bliver i poolvandet væsentligt længere.

 


Hvad er COP-værdi?

Den mængde energi der skal til for at "trække" luften igennem varmepumpen, gives mange gange igen i opvarmning. Det udtrykkes i den såkaldte COP-værdi* (Coefficient of performance). Den angiver forholdet mellem den varme man får, for den mængde strøm man bruger. Jo højere tallet er, jo større er varmepumpens effektivitet. De fleste varmepumper har en COP* mellem 4 og 6 og er testet ved en lufttemperatur mellem 24 og 27 °C og en vandtemperatur mellem 25 - 27 °C.



Større varmepumper giver varmere vand

Vælger du en lidt for lille varmepumpe, vil den være mere bekostelig i drift, end en passende størrelse varmepumpe, og du vil højst sansynligt blive skuffet over det aktuelle varmeudbytte. Den vil nemlig kræve et større forbrug af tilskudsenergi, for at varme vandet op.

Generelt kan du regne med 1 kW opvarmningskapacitet pr. 2.580 liter poolvand.

En traditionel varmepumpe, som er for stor, vil starte og stoppe oftere, hvilket giver en ringere virkningsgrad i anlægget, mere slid med deraf kortere levetid.

Husk også at tage pooltype og isolering med i overvejelserne. En fritstående plastpool uden isolering vil f.eks. kræve en større varmepumpe, for at holde vandet på den ønskede temperatur.

Er du i tvivl, anbefaler vi altid, at vælge større istedet for lidt mindre – specielt i de kølige nordiske lande.



Hvad kan du forvente?

Venter man med at benytte varmepumpen til både vand og lufttemperatur er +15° C, giver det en hurtig og energirigtig opvarmning.

Jo højere lufttemperatur, jo mere varme kan pumpen trække ud. En varmepumpe kan varme badevandet op til 41 grader, forudsat at der ikke er noget varmetab – men der er altid varmetab, når poolen er placeret udendørs.

Er et termocover den eneste forhåndsregel mod varmetab, kan du som tommelfingerregel regne med, at varmepumpen kan forhøje poolvandets temperatur op til 10°C over den omgivende lufttemperatur. Det vil sige, at vandet kan blive op til 30°C varmt, hvis lufttemperaturen er 20°C.

I opstartsfasen vil varmepumpen hæve vandtemperaturen med ca 2-3° C i døgnet, men igen afhænger det af varmepumpens opvarmningseffektivitet, poolens type, placering og hvor godt poolvandet er isoleret.



Plug & play model eller fast autoriseret installation

xpress-varmepumpe-boxSwim & Fun har både plug and play varmepumper (artikelnr.: 1067, 1292, 1293, 1294, 1073, ), som man selv nemt kan installere, og varmepumper til fast installation (artikelnr.: 1085, 108610931238, 1239, 12251226) som skal monteres af en autoriseret installatør. Der er modeller til alle poolstørrelser – fra de mindre havebassiner til de større swimmingpools. Nedenfor kan du se en oversigt over alle modellerne og hvilke poolstørrelser de passer til. En fællesnævner for alle er, at de er beregnet til udendørs montering. Plug and play modellerne er særligt velegnet til sommerpools og havebassiner, som nedtages efter badesæsonens slutning. De er nemlig nemme at afmontere og sætte væk for vinteren – og ligeså nemme at tilslutte igen året efter.



varmepumpe-overblik





Hvad er forskellen på en almindelig varmepumpe og en Inverter varmepumpe?

En almindelig varmepumpe stopper driften, når den ønskede temperatur er opnået, og starter igen, når temperaturen falder 1-2 grader. En Inverter varmepumpe (artikelnr.: 1238, 1239, 12251226) har derimod en dynamisk kompressor, som konstant regulerer temperaturen. Det betyder at energitabet ved start/stop elimineres. Afhængig af model kan vores Inverter varmepumper give helt op til 13,5 gange mere energi ud, end den forbruger (COP = 13,5), hvorimod en almindelig varmepumpe typisk giver 5 gange igen (COP = 5).
inverter-vs-almindelig-varmepumpe1



Sådan fungerer en varmepumpe

En varmepumpe er grøn energi fordi den "trækker" energi ud fra luften, som overføres til poolvandet. Den driftsenergi varmepumpen har behov for, gives mange gange igen. De fleste varmepumper giver mellem 4 og 7 kW igen på hver forbrugt 1 kW.

En varmepumpe fungerer omvendt af et køleskab (se illustration nedenfor) ved at trække varme ud af luften, som herefter overføres til poolvandet. Helt præcist trækker en ventilator udeluft ind over en fordamper indeholdende et flydende kølemiddel. Inde i fordamperen opsuger kølemidlet varmeenergien og forvandles til gas. En kompressor sætter gassen under tryk så gassens temperatur stiger markant. Herefter overføres den opbyggede varme via en kondensatorspole (varmeveksel) til det koldere poolvand, der ledes gennem spolen. Samtidig køler poolvandet den varme gas, som igen bliver flydende. En ny cyklus tager sin begyndelse.


* COP-værdien vejleder dig om varmepumpens effektivitet, men du skal være opmærksom på, at den angivne værdier kun gælder under de specifikke forhold som testen blev udført under.

varmepumpe illustration



Kundeservice

Telefonerne er åbne
Mandag-torsdag: 08.00-16.00
Fredag: 08.00-15.30

DANSK: +45 7022 6856
SVENSK: +46 0771-188 819




Swim & Fun Scandinavia ApS


Administration &
kundeservice

Ledreborg Allé 128K

DK-4000 Roskilde
Tlf.: +45 7022 6856
Mail: info@swim-fun.dk
CVR-nr. DK30530136

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag: 08.00-16.00
Fredag: 08.00-15.30
Lørdag - søndag: lukket

Serviceværksted &
returvare

Fagerholtvej 12
4050 Skibby
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.